mandag, november 13, 2006

Stockholms Tingsrätt

Jeg lovede at vende tilbage med en rapport fra retssagen i forlængelse af vort bilindbrud.
Jeg havde aldrig siddet i en retssal før, i hvertfald ikke som aktiv deltager. Det skulle vise sig at være ganske interessant omend en anelse ubehageligt.
Ved ankomst til retten bliver man henvist til et venterum uden for selve retssalen. Her sidder tilhørere, vidner, den forrudrettede SAMT den/de sigtede i sagen som endnu ikke er varetægtsfængslet. Alle sidder og kan kigge på hinanden og skule grimt til siddemanden....lidt mærkeligt, men sådan er det nu engang. Kl. 10.30 blev jeg som forudrettet (fint ord, men der skete jo altså ikke noget med mig fysisk) kaldt ind i salen. Kort derefter kom den første sigtede i sagen ind i lokalet iført håndjern og dernæst den anden sigtede i sagen. Det skulle vise sig at hun ikke var varetægtsfængslet og at jeg netop havde siddet ved samme sofagruppe som hende ude i venterummet....lidt ubehageligt. Men jeg kan snildt tænke mig hvor ubehageligt det må være i mere alvorlige sager så som voldtægt etc....

Nåh men lad mig ridse selve sagen op kort:
2 personer er sigtet for at have begået indbrud i min bil samt i 2 andre biler . De to personer, vi kan kalde dem Peter og Johanna, (begge blege narkotyper med et synderegister så langt som en toiletrulle) erklærer sig ikke-skyldig i alle anklager. Dette er på trods af at de blev anholdt med mine golfkøller, GPS, Ipaq etc i deres bil......de påstod begge at de havde fundet det i en container. Der er selvfølgelig mange flere små detaljer i sagen. Bl.a. omkring deres færden rundt i Stockholm, vidneforklaringer etc, men det skal jeg spare mine kære blog-læsere for.

Peter er ikke særlig meddelsom i retten, sidder for det meste bare og hænger på sin stol. Det er tydeligt at han har prøvet dette mange gange før. Hans forsvarer kommer med en alen lang søforklaring om at hans klient er uskyldig.
Johanna derimod er direkte morsom at høre på. Hun er sigtet for meddelagtighed i alle 3 indbrud ved at have ageret chauffør for Peter....allright det er let at sidde i min stol og grine, men ærlig talt...hendes forklaring hører hjemme i kategorien "årets dummeste forklaring". Det stakkels pigebarn påstår at hun intet kender til tyvekosterne og at hun ikke undrede sig over hvorfor hendes "partner in crime" kommer slæbende med golfustyr, boremaskiner, barneseng og andet grej og vil have det ind i hendes bil kl. 03 om natten.
Hun flæber totalt da anklageren, iskoldt, leverer sin procedure og beskriver i detaljer hvordan hun og Peter har begået dette tyvetogt...Johanna flipper ud og ber dommeren om forståelse for hendes sygdom, hendes syge barn og gamle farmor.......uhuuhu...uaahh..hulk.....

Sagen mod Peter er klar....han er lige så skyldig som Amen i kirken. Han skal, ifølge anklageren, have 3 måneders fængsel i tillæg til de tidligere domme han har. (men endu ikke afsonet)

Sagen drejer sig nu mere om at få Johanna dømt for meddelagtighed. Anklageren sønderbomber hendes lange søforklaringer og hendes alibi er lige så gennemhullet som en skydeskive fra skydeteltet i Tivoli. Anklageren kræver 2 måneders fængsel. Johanna flæber på ny og bedst som jeg sidder og venter på at dommeren skal løfte sin fine lille træ-hammer og dermed afgive sin endelige dom, så siger hun bare at afgørelsen udsættes med 14 dage......øv øv og øv.
Total tom fornemmelse at gå derfra uden de berømte ord "Thi kendes for ret". Men kære blog-læser, jeg skal citere fra afgørelsen når den kommer.
Stay tuned!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hello. I love your blog, it is very nice. You can see pictures of me on http://nudecharm.net - See you soon baby ;)