Madeleine McCann - en rigtig globetrotter!

Først er hun i Praia da Luz i Portugal med familien, så er hun pludselig i Spanien, så er hun set i Belgien, Så er hun set i Markokko på en benzintank, så er hun set igen i Portugal hvor nogen har set hende hoppe i havet, så er hun igen i Marokko (svømmede hun derned?) og sad på ryggen af en landarbejder, så er hun spottet i Italien, så er hun igen set smidt i havet og dagens seneste nyhed er at hun er set i et køleskab.
Hvad bliver det næste? Er hun er set på Månen, i Det Hvide Hus?

Jeg er snart træt af at høre om denne sag og jeg har helt givet op at "holde med" nogen. Først var alle jo på forældrernes side, så skiftede det i begyndelsen af September med anklagelserne mod Kate for så derefter at skifte tilbage igen.
Nu synes stemningen endnu engang vendt mod forældrene eftersom Kate ikke kan redegøre for de 90 minutter der leder op til den fatale middag.
Hvad bliver det næste - vi ved det ikke. Og ærlig talt, jeg er rimelig ligeglad for der er snart kogt så meget suppe på denne sag. Lad os få nogle fakta på bordet før jeg begynder at interessere mig igen for denne sag.

Internettet er som bekendt fyldt af lister over alt muligt mellem himmel og jord. Forleden faldt jeg over en liste med de værste album covers gennem tiderne. De grimmeste, mest kiksede og mest ligegyldige billeder.

Min personlige favorit er Tino's album cover fra 1983 med titlen "Por Primera Vez" som frit oversat betyder "Den første gang"........den lader vi lige stå et øjeblik!

Tino er idag en herre på 40 år og mest kendt for...netop dette billede.

Herefter følger det svenske dansband Larz Kristerz og deres cover fra albummet "Stuffparty"

Bemærk iøvrigt at bandnavnet er stavet med z..!)

Svigermors drøm eller hur?

Du kan se hele listen her: http://www.coverbrowser.com/covers/worst-album-covers

Step for life

Er via min arbejdsplads blevet udstyret med en skridttæller. Et lille avanceret apparat som jeg nu skal gå med alle ugens 7 dage fra d. 01 oktober til ugen inden Jul. Hver dag bleiver vores skridt registreret og der kæmpes i teams om hvem der har det højeste gennemsnitlige antal skridt.

Alt sammen selvfølgelig for at øge fokus på hvor vigtigt det er at man bevæger sig tilstrækkeligt.

Fra naturens side af er kroppen bygget til at gå 7000 skridt om dagen og indtil videre holder jeg snittet nogenlunde.

Jeg skal holde jer opdateret med hvorledes det skrid(t)er fremad...

Lilla Vik - en golfbane i verdensklasse

Vil blot fremhæve en fantastisk golfbane i det sydøstlige Sverige, Lilla Vik i Österlen.

Banen er en kombineret park-bane med sea-side karakter. Den ligger helt ud til Østesøen (ja den er god nok, du kan slå bolde i havet med din wedge).

Ofte skal man til varmere himmelstrøg for at finde rigtige klassebaner, men her i det kolde nord skal jeg lige love for at man har skabt en perle af en golfbane. Jeg har spillet en del første klasses baner i verden (Doral, Penha Longa m.flr) og jeg vil bestemt sige at Lilla Vik kan måle sig med disse. Greens er superhurtige, området er enormt flot (hullerne snor sig omkring en stor æbleplantage). Sidst men ikke mindst, så er banen relativ kort hvilket skulle vise sig at passe helt perfekt for mine to runder.

Jeg spillede første runde til 27 hcp points, men tog herefter revance og lavede hele 45 points i den efterfølgende runde dagen efter. Her var det høj sol, 24 grader og i selskab af 35 kolleger til det årlige koncernmesterskab.

Jo det var en herlig fornemmelse at "genvinde" titlen som bekendt senest kom i hus dagen inden mit bryllup i 2004.

Og præmien - god 18 års Whiskey samt en rejse til Portugal. Det skal blive skøønt at komme tilbage til Lissabon og Cascais engang til foråret.

Se flere billeder på Lilla Vik's hjemmeside: http://www.osterlensgk.com/

Frimærke på ryggen og ned i postkassen

Nu savner jeg familien i Danmark så meget at mor og far givet mig et frimærke på ryggen. Her er jeg på vej ned i den lokale postkasse her i Royston, UK.
Husk nu at hente mig på posthuset så jeg ikke bliver en "return to sender".

Kalas

Kalas er svensk for stor fest og det var präcis hvad sidste weekend böd på i Danmark hvor begge foräldre fejrede 60 års födselsdag. Familien var samlet og det var herligt at se alle. Et par billeder har fundet vejen til bloggen.

Kräftkskiva i Stockholms skärgården

Var på ägte krebsegilde ude i Skärgården i sidste uge. Selvom stemningen var helt i top med masser af krebs og en hel del mere eller mindre seriöse snapseviser hvor ingen alligevel kan teksten 100%, så bliver det aldrig rigtig helt min ”grej”. På dette punkt tror jeg at det tager sin tid at blive integreret.
Derimod kunne jeg godt blive forfalden til at have en hytte ude i Skärgården med sauna således at man kan hoppe direkte fra saunaen og ud vandet for derefter at kravle tilbage i varmen og den ventende kolde öl. Det er konge.