Vil blot fremhæve en fantastisk golfbane i det sydøstlige Sverige, Lilla Vik i Österlen.
Banen er en kombineret park-bane med sea-side karakter. Den ligger helt ud til Østesøen (ja den er god nok, du kan slå bolde i havet med din wedge).
Ofte skal man til varmere himmelstrøg for at finde rigtige klassebaner, men her i det kolde nord skal jeg lige love for at man har skabt en perle af en golfbane. Jeg har spillet en del første klasses baner i verden (Doral, Penha Longa m.flr) og jeg vil bestemt sige at Lilla Vik kan måle sig med disse. Greens er superhurtige, området er enormt flot (hullerne snor sig omkring en stor æbleplantage). Sidst men ikke mindst, så er banen relativ kort hvilket skulle vise sig at passe helt perfekt for mine to runder.
Jeg spillede første runde til 27 hcp points, men tog herefter revance og lavede hele 45 points i den efterfølgende runde dagen efter. Her var det høj sol, 24 grader og i selskab af 35 kolleger til det årlige koncernmesterskab.
Jo det var en herlig fornemmelse at "genvinde" titlen som bekendt senest kom i hus dagen inden mit bryllup i 2004.
Og præmien - god 18 års Whiskey samt en rejse til Portugal. Det skal blive skøønt at komme tilbage til Lissabon og Cascais engang til foråret.
Se flere billeder på Lilla Vik's hjemmeside: http://www.osterlensgk.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar